Compassion

 
 
 
 

Compassion

Compassion er det fundament, som Compassion House Consultancy hviler på. Jeg arbejder ud fra en konkret definition af, hvad compassion betyder. Den definition består af to dele.

Compassion er evnen til at forstå, nærme sig og være med ubehag. Og det er ønsket om, og motivationen til at lindre eller forhindre ubehag, at finde årsagen til ubehag og/eller søge at forhindre fremtidigt ubehag.

Det er de færreste af os, der har lært at være med stærke og svære følelser. Følelser som vrede, skam eller frygt. Det betyder for de fleste af os, at vi undgår dem på den ene eller den anden måde. Og i undgåelsen kan der ofte opstå konflikter og misforståelser, både i forhold til os selv og andre. Og netop det har en særlig betydning, når vi skal have samspillet med vores kollegaer til at fungere godt.

Hvis vi derimod tør møde vores egne og andres svære følelser åbent og nysgerrigt, så åbner det for muligheden for dialog. Det skaber mulighed for at forstå handlemønstre bedre. Både hos os selv og hos vores kollegaer.

At arbejde med compassion kræver mod, dedikation og visdom. Mod til at se og mærke det der faktisk er. Også når det er svært og ubehageligt. Dedikation i forhold til at gå ind i svære samtaler og konflikter, med en dyb visdom omkring, hvor vanskeligt samspillet mellem mennesker indimellem kan være.