Coaching

 
 
 
 

“Mie vil i en ledelseskontekst virkelig kunne inspirere den enkelte til at tage sin egen identitet, og dennes relation til organisationen, op til fornyet overvejelse, ved gennem dialogen at tilskynde samtalepartneren til at tage sit liv alvorlig

— Ole Fogh Kirkeby - Professor Emiritus, CBS

Coaching af topledere & ledere

Jeg tilbyder coaching af ledere på alle niveauer. Rollen som leder er udviklende og inspirerende, men den kan også indimellem være svær. Der er mange komplekse beslutninger at træffe, svære samtaler der skal håndteres og hårde forhandlinger.

Mangel på tid er ofte en realitet, når man er leder. Der er mange møder, mange mails og i det hele taget et stort pres. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan det pres kan påvirke ens adfærd. Nogle af os løber stærkere, bliver korte for hovedet og skaber hurtigere konklusioner. Adfærd der ikke er nøglen til bedre overblik, og gode beslutninger. Tværtimod kan det skabe utryghed hos kollegaerne og utilfredshed indeni.

Hvis man som leder kender sig selv godt, så er det langt lettere at navigere i en hverdag med stor kompleksitet. Det er lettere at forholde sig åbent og nysgerrigt til de input man modtager. Og det er lettere at gå forrest, når det handler om at skabe en sund kultur i organisationen.

I et coachingforløb hos mig kigger vi sammen på, hvor du måtte føle dig udfordret. Vi kigger på, hvilke uhensigtsmæsssige mønstre du eventuelt falder i, og så styrker vi de sider af dig, som gør dig til en god leder.

Erhvervspsykologisk coaching

Jeg tilbyder erhvervspsykologisk coaching indenfor iværksætteri, karriereskift, konflikter på arbejdspladsen og stress håndtering.

Gennem et arbejdsliv vil vi alle sammen opleve skelsættende perioder og episoder. Det uanset om vi står overfor at skulle starte egen virkomhed, allerede driver egen virksomhed eller er ansat i det offentlige eller private.

Vi har alle sammen perioder, hvor noget føles udfordrende for os. Hvor det kan være rart at have en sparringspartner. Og det er netop den sparringspartner, som jeg kan tilbyde at være for dig.

Det der er helt særligt, er det varme, vedkommende og trygge rum Mie My skaber med sin person og professionalisme. De varmeste anbefalinger”

— Klient